Duoen BLY kommer til Kulturkasernen med egne sange med dansksprogede tekster, der svæver højt, rører ved gruset og udfolder sig i alt midt i mellem
BLY er dansk musik, når den er bedst og mest vedkommende. Hverdagshistorier foldes ud i iørefaldende sange, der låner fra både folkens og poppens verden. Duoen har mange års erfaring bag sig og er altid nærværende, personlige og underholdende! Publikum i Spisesalen kan se frem til en nærværende og personlig koncertoplevelse med Rikke (sang) og Thomas (guitar). De spiller deres eget materiale, men et enkelt cover og en fællessang kan sagtens snige sig ind.