Hop til hovedindholdet

Fredericia Kommune logo

Ny dato: 29. september - Foredrag: Bragene fra jernbanen


Dato og tid

Torsdag d. 2. april 2020 kl. 19:30 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 29. marts 2020 kl. 12:00

Sted

Tøjhuset, Gothersgade 34, 7000 Fredericia Tøjhuset
Gothersgade 34
7000 Fredericia

Ny dato: 29. september - Foredrag: Bragene fra jernbanen


Arrangementsbeskrivelse

Ny dato: 29. september

Gratis foredrag ved historiker Niels-Birger Danielsen Jernbanesabotage under 2. Verdenskrig

BRAGENE FRA JERNBANEN
I det sidste halvandet år af Anden Verdenskrig var jernbanesabotagen langt den vigtigste sabotagegren i Danmark - specielt i Jylland. Og få steder var jernbanesabotagen mere nærværende end i Fredericia på grund af byens trafikale placering. De hundredevis af natlige aktioner med mange deltagere, der agerede på ordre fra den allierede overkommando, var over for udlandet selve billedet på modstandsbevægelsens vilje til at være med på allieret side. Det kostede dyrt, for der var dødsstraf for sabotage. Så sent som 16 dage før befrielsen blev ni helt unge mænd fra Fredericia-egnen - Taulov-gruppen - skudt i Ryvangen. Det var de sidste tyske henrettelser af danske modstandsfolk. Historiker Niels-Birger Danielsen fortæller om de lokale gruppers rolle ud fra bind 3 i hans planlagte firebindsværk Modstand, en samlet fremstilling af frihedskampen. Heri indgår bl.a. beretninger fra Fredericia-sabotørerne Pierre Honoré og Niels Ebbe Lundholt. Danielsen samler også op på debatten om jernbanesabotagens betydning, der begyndte med historikeren Aage Trommers kontroversielle doktordisputats fra 1971.


Det vigtigste indhold fra og om Fredericia.
- De aldrig gennemførte planer i efteråret 1943 om at ødelægge Fredericia Banegård i en stor sprængningsaktion.
- De danske Gestapomænd Johannes Rasmussen ('Snogen') og Peter Karl Brinkmands aktion i Fredericia i december 1943, der førte til voldelige arrestationer og tortur af sabotagelederen Ove Lembcke og ægteparret Agnes og Børge Køngerskov samt Harald Hein, der var kurer for faldskærmsorganisationen SOE. Bortset fra  fru Køngerskov kom de alle i tysk KZ-lejr, og Hein omkom.
- Fredericia-sabotørers deltagelse i jernbanesabotagen på baggrund af bl.a. Honorés og Lundholts beretninger.

Arrangeør: Fredericia Kommune og Fæstningsbyen Fredericias Venner

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >