Hop til hovedindholdet

Fredericia Kommune logo

Informationsmøde: Festuge og Kulturnat 2019


Dato og tid

Onsdag d. 16. januar 2019 kl. 16:30 til 18:30

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 16. januar 2019 kl. 09:00

Sted

Det Bruunske Pakhus, Kirkestræde 3, 7000 Fredericia Det Bruunske Pakhus
Kirkestræde 3
7000 Fredericia

Informationsmøde: Festuge og Kulturnat 2019


Arrangementsbeskrivelse

Nu er det snart tid til, at kulturlivet i Fredericia skal i gang med at planlægge næste års kulturelle højdepunkt. Derfor inviterer Kultur & Idræt til informationsmøde

Igen i år er der kulturfest i hele Trekantområdet i uge 35. Festugen starter d. 23. august og præsenterer et væld af oplevelser og aktiviteter frem til d. 1. september. I Fredericia kulminerer Festugen med Kulturnatten fredag d. 30. august.

Alle kulturelle foreninger, kulturinstitutioner, kunstnere, kulturelle ildsjæle, handlende og andre interesserede er inviteret til informationsmødet. Her kan man få mere at vide om, hvordan man bliver en del af Festugen og Kulturnatten og hvordan man evt. kan få støtte til sit projekt. Det er også her, man kan høre om andres idéer og projekter – og måske få en ny samarbejdspartner, der gør det hele meget lettere eller sjovere.

På informationsmødet bliver der også lejlighed til at udveksle gode idéer til, hvordan man kan bruge årets tema: ”FLYT DIG”. På trekantfest.dk kan du læse mere om temaet, ansøgningsfrister mv.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >