Hop til hovedindholdet

Fredericia Kommune logo

Børnevenlig byvandring med skattejagt


Dato og tid

Lørdag d. 17. marts 2018 kl. 10:00 til 13:00

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 17. marts 2018 kl. 10:00

Sted

Fredericia Rådhus - forhallen, Gothersgade 20, 7000 Fredericia Fredericia Rådhus - forhallen
Gothersgade 20
7000 Fredericia

Børnevenlig byvandring med skattejagt


Arrangementsbeskrivelse

Lørdag den 17. marts kl. 10-13 inviterer vi tilflyttere til en børnevenlig byvandring med en af vores erfarne guider.

Vi mødes i forhallen på Fredericia Rådhus, hvor borgmester Jacob Bjerregaard byder velkommen, hvorefter byvandringen starter.

På denne tur ser vi på Fredericias voldanlæg og spændende historie fra et børneperspektiv. Vi skal naturligvis høre om Landsoldatpladsen og krigen i 1849, som er en af de sjældne krigssejre, som Danmark kan prale med.

På voldanlægget levendegøres slaget i 1849, når vi kigger over på de områder, der var belejret af fjenden, og hvorfra Fredericia blev bombet. Vi skal kigge nærmere på kanonerne og de kanonkugler, der blev benyttet.

Undervejs er der indlagt en spændende skattejagt igennem Fredericia by og på volden, som børn og barnlige sjæle kan deltage i. Den fører jer forbi nogle af de vigtigste seværdigheder, og undervejs skal I løse nogle sjove opgaver, der også vil gøre jer klogere på Fredericias spændende historie.

Turen rundes af på toppen af Det Hvide Vandtårn på volden. Her nyder vi den flotte udsigt, samtidig med at I kan se de vigtigste steder i byen oppefra. Der bliver uddelt diplomer for skattejagten, og I har mulighed for at spise jeres udleverede sandwich oppe på udsigtsterrassen (Bemærk: Alle tilmeldte får en sandwich med på turen, der bliver udleveret ved turens start på Rådhuset).

Skattejagten er bedst egnet for børn i alderen 6-11 år, men alle børn er velkomne.

Husk tøj, der passer til vejret.

Arrangementet er gratis.
Der er et begrænset antal pladser!

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >